Nyheder

Lægemiddelstyrelsen har skærpet kravene om tilskud til GLP1 analoger (de mest almindelige er Ozempic,Rybelsus og Victosza) og derfor vil tilskuddet bortfalde for mange diabetes-patienter i løbet af efteråret 2024. Det betyder, at medicinen skal omlægges de næste måneder. Det vil typisk ske ved en konsultation i klinikken.

Almen praksis er fortsat underlagt regler for aktivitet og omsætning. Det betyder, at der er et loft for, hvad vi kan tilbyde af konsultationer, og at alle klinikker sammenlignes med aktivitet og omsætning uafhængig af hvordan og hvor meget den enkelte læge ønsker at arbejde. Vi vil ALTID passe vores patienter efter gode standarder og individuel tilgang, men rent organisatorisk betyder det, at klinikken skal være lukket i 6 uger til ferie og kurser, hvor der henvises til anden lægeklinik i området. Ansættelse af vikar er ikke mulig i disse uger, da økonomiloftet så overskrides i den enkelte klinik, da omsætningen kun gælder egne patienter . Vi er derfor desværre nødt til at reducere i vores service med at tage blodprøver til speciallæger og sygehusambulatorier, der fremover må tages på sygehuslaboratorium, og afdelingerne må selv rekvirere mobillaboratorium til de immobile i hjemmet.

Vaccination:

Regionen har i år igen besluttet, at Covid og influenza 2025-25 ikke kan foregå hos egen læge, men på et regionalt vaccinationscenter. Al henvendelse om disse sæsonvacciner skal rettes til regionen og deres samarbejdspartnere.

Er du i tvivl, om du er omfattet af gratis vaccinationstilbud, kontakt Region Hovedstaden for influenza og Covid vacciner i sæson 2024-25

Andre vederlagsfri vacciner: Vaccination i forbindelse med børneundersøgelser, graviditet og stivkrampe følger retningslinjer for de enkelte vacciner og er gratis for borgere i Danmark.

Vaccination mod helvedsild, lungebetændese, RS-virus, skoldkopper, TBE (flåtbåren hjernebetændelse) kontakt klinikken for retningslinjer og betaling.

Rejsevacciner i forbindelse med udenlandsrejse:  Der henvises til private udbydere.

Klinikken er lukket for patienttilgang.